Sommerkursus - Portræt i rum - Maleri

Venteliste Sommerkursus Lone 2024

24 - 27/6  2024 kl. 10.00 - 14.45

Hvordan skaber man et portræt, som både er vellignende og udtryksfuldt, og samtidigt er en visuel fortælling om den person, der portrætteres? Hvordan bruger man rummet til at forstærke fortællingen om personen og til at skabe en særlig stemning?

På sommerkurset vil vi arbejde med processen i portrætmaleriet fra den tidlige idé og skitse til det færdige portræt, hvor vi vil fokusere på det væsentlige i motivet, undersøge de kompositoriske virkemidler og beskæring, og hvordan farveholdning og malemetode har indflydelse på udtrykket i maleriet.
Vi vil arbejde efter foto, hvor hensigten og målet er ikke at kopiere fotoet, men derimod at omsætte det til et interessant, udtryksfuldt og indlevende portrætmaleri, som også afspejler dit eget særlige maleriske udtryk og din egen personlige malestil.

Portrættet placeres i et "symbolsk rum", som f.eks. kan være i et interiør - udendørs eller indendørs. Der kan tilføjes genstande og/eller symboler, som fortæller noget om den portrætterede person.
Du kan arbejde stramt figurativt eller mere ekspressivt eller abstrakt - med store eller små pensler, lag på lag med flydende farver eller med "fed" farve og spartler... alt er tilladt.
Kurset er for alle -  både øvede og begyndere - undervisningen og vejledningen vil være individuel og man kan arbejde både med akryl og olie eller en kombination af begge. Tegning i maleriet kan også bruges!
Du skal medbringe et godt og skarpt foto af en person (eller flere personer), som du kender og har en personlig relation til. Det må meget gerne være situationsfotos - traditionelle "skolefotos" er mindre velegnede.
Inden kursets start vil du modtage en detaljeret liste over dét, du ellers skal medbringe.

Let frokost er inkluderet i prisen.

Undervisningssted

Paarup Aftenskole
Pakhusgården 18
5000 Odense C
Malerhal 2

Praktisk information

Hold nr:
624064
Status:
Venteliste
Første møde:
24.06.24 kl. 10:00
Sidste møde:
27.06.24 kl. 10:00
Mødegange:
4
Lektioner:
20

Pris

Almen
DKK 1610,00
Pensionist
DKK 1550,00
Efterlønsmodtager
DKK 1550,00
Studerende
DKK 1550,00
  • Mandag 24.06.24 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Paarup Aftenskole
    Pakhusgården 18

    Lokale: Malerhal 2

  • Tirsdag 25.06.24 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Paarup Aftenskole
    Pakhusgården 18

    Lokale: Malerhal 2

  • Onsdag 26.06.24 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Paarup Aftenskole
    Pakhusgården 18

    Lokale: Malerhal 2

  • Torsdag 27.06.24 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Paarup Aftenskole
    Pakhusgården 18

    Lokale: Malerhal 2

Lone V Petersen

Lone V. Petersen

Billedkunstner. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1986-91 og på Danmarks Designskole 1982-85. Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Fyns Grafiske Værksted og Gæsteatelier Hollufgård.

www.lonevpetersen.dk