Italienske sommerkurser
Tilmeld
Italienske sommerkurser på 6 niveauer
fordelt på 18 onsdage i perioden 1/5 - 28/8 2024
på DOF Paarup Aftenskole ved underviser: Niels Paulsen Bonde
Kontakt kontoret på tlf. 66 13 00 82 eller mail info@paarupaftenskole.dk og aftal reduceret kursusgebyr, hvis I ikke kan deltage alle 18 undervisningsgange.
Er I i tvivl om, hvilket niveau I skal vælge, er I velkommen til at kontakte underviseren elektronisk på e-mail-adressen npb@stofanet.dk.
Kurserne har som mål gennem grammatikgennemgang, oplæsning, oversættelse, samtaleøvelser, konversation og skriftlige opgaver at opøve jeres italienske talefærdighed og lytteforståelse. I vil afhængigt af valgt kursusniveau få god mulighed for at opbygge jeres italienske ordforråd og lære at føre enklere eller mere ambitiøse samtaler på sproget, samt få indblik i italiensk litteratur fra forskellige tidsaldre.
Italienskundervisningen på alle niveauer forudsætter, at I enten har et forudgående kendskab til de fornødne grammatiske fagudtryk, eller har lyst til at indlære disse under det valgte kursusforløb.
Der er ikke nogen fastlagt
rækkefølge af undervisningsprogrammets indhold på de enkelte niveauer fra gang
til gang, og i samråd med de deltagende sommerkursister tilpasses
undervisningen efter jeres prioriteringer og grad af forberedelse.
I tilbydes undervisningsdifferentiering på alle niveauer, og
undervisningsformen tilpasses fra gang til gang til de deltagende
sommerkursisters sproglige forudsætninger.
Undervisningsmidlerne udvælges og progressionen aftales i samråd med sommerkursisterne.
Undervisningsprogram
Italiensk 1-2 kl. 14.30-16.00
Oplæsning, oversættelse,
konversation, øvelser og grammatik
ud fra lektion 1-15 i
lærebogen "Capito? - Italiensk 1" og skriftlige opgaver øvehæftet
"Per capire".
Italiensk 2-3 kl. 16.00-17.30
Oplæsning, oversættelse,
konversation, øvelser og grammatik
ud
fra lektion 34-52 i lærebogen "Capito? - Italiensk 2”, og lektion 41-44 i lærebogen
"Passarola 2”, med tilhørende lydfiler med oplæsning heraf og skriftlige
opgaver i øvehæftet hertil, suppleret med øvelser fra lærebogen ”Espresso 3”.
Italiensk 4-5 kl.
17.30-19.00
Repetition
af udvalgte grammatiske emner, med teoretisk gennemgang, mundtlige og
skriftlige øvelser. Oplæsning,
konversation, mundtlige oplæg og fremlæggelse
ud fra forskellige autentiske italienske romaner, noveller, artikler, digte og
arier.
Italiensk 6 kl. 19.00-21.00
Italiensk middelalderlitteratur med
gennemgang af de toskanske forfattere Dante Alighieris, Giovanni Boccaccios,
Francesco Petrarcas samtid, livsforløb og forfatterskaber, med vægt på
oplæsning, oversættelse og kommentering af uddrag af deres litterære hovedværker
på middelalderitaliensk.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 724018
- Første møde:
- 1.05.24 kl. 14:30
- Sidste møde:
- 28.08.24 kl. 14:30
- Mødegange:
- 18
- Lektioner:
- 72
Pris
- Almen
- DKK 1880,00
- Pensionist
- DKK 1770,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 1770,00
- Studerende
- DKK 1770,00